Læserbrev af Christina Kokkendoff (LA), Kolding / byrådskandidat.
Forleden havde jeg en samtale med en kvinde, som er selvstændig og arbejder indenfor ældreområdet. Hun tilbyder sin tid til ældre og pårørende. Tid, som kan bruges præcis der, hvor de selv oplever værdi.
Hun har været ledsager til butikker, begravelser og lægebesøg. Hun har været ved pølsemanden med en ældre kvinde, fordi hun og hendes afdøde mand altid gjorde det hver fredag. Hun har fulgt en mand til kirkegården for at besøge hans kones gravsted og hun har siddet med kaffe og en åben samtale hos ældre, der bare havde brug for et menneske, der lyttede.
Det er små ting, men det betyder alverden. Hun oplever, hvordan de ældre glæder sig til hendes besøg. De glæder sig til, at nogen har tid og ro til at være nærværende, også selvom det tager lidt ekstra tid, fordi ordene nogle gange driller.
Hun beskriver forskellen meget klart: Plejedelen står hjemmeplejen for, men omsorgsdelen er det, hun leverer. Og netop dér ligger forskellen. De ældre køber ikke ydelser. De køber tid. Tid til nærvær, trivsel og livskvalitet.
Både de ældre og deres pårørende fortæller, at hendes indsats er uundværlig. Det viser mig, at ældreområdet ikke kun skal handle om praktiske opgaver. Det skal handle om frihed til at vælge og retten til at blive mødt som menneske.
Når nu det offentlige ikke har ressourcer til at levere den tid og omsorg, de ældre fortjener, så skal vi åbne op for private aktører. For velfærd er ikke et system. Velfærd er mennesker.
