Læserbrev af Thomas Kramer (M), Kolding / byrådskandidat.
Som udenforstående men dog med stor interesse og for Kolding Kommunes skolevæsen undrer jeg mig lidt over, hvordan kommunen og det ansvarshavende udvalg forestiller sig, at lærere og pædagoger skal løfte folkeskolens mange nye opgaver, der i den kommende tid lander på skolebænken. Når kvalitetsprogrammet, de nye fagplaner og praksisfagligheden snart rammer, er fundamentet i forvejen skrøbeligt. Der er brug for et solidt og faststøbt fundament, hvorfra der kan bygges – for de nye nationale tiltag vil kræve fornyelse. Det kommer til at kræve gennemtænkt jordnær medarbejderinddragelse – ikke højtflyvende varmtluftsballoner.
Kolding er blandt de kommuner i landet, der investerer mindst i folkeskolen. Samtidig er lærerne her blandt dem, der har flest skemalagte timer. Det er en potentielt farlig kombination, der presser arbejdsmiljøet til bristepunktet – og det kan i længden hverken børn eller voksne være tjent med. Hvis de voksnes arbejdsmiljø ikke er en kilde til tryghed, så slår lærings-fundamentet revner.
Der tales meget om kvalitet, innovation og udvikling. Men udvikling kræver ro og ordentlige rammer. Hvis vi vil have lærere og pædagoger til at implementere nye fagplaner og arbejde praksisfagligt med eleverne, må vi sikre dem tid og ressourcer. Ellers bliver kvalitetsprogrammet blot endnu en række krav oven på et i forvejen overbelastet system.
Vi må ikke glemme, at det er i mødet mellem lærer, pædagog og elev, at folkeskolens kvalitet afgøres. Den gode undervisning, den trygge klasse og det stærke fællesskab kommer ikke af sig selv – de kræver grundig forberedelse, kollegial sparring og et stabilt arbejdsmiljø. Når lærerne konstant presses til at undervise flere timer og forberede sig mindre, udhules netop det fundament, vi alle ønsker at styrke.
Derfor bør Kolding Kommune vælge en anden vej: Investér i folkeskolen i stedet for at spare. Skab sikkerhed og ro for lærere og pædagoger, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgave – at undervise, støtte og udvikle børnene. Prioritér færre undervisningstimer, mere tid til forberedelse og mulighed for reelt samarbejde både på egen skole og på tværs af kommunen. Og lad være med at tage udenlands for at kopiere andre landes skole-idéer.
Hvis kvalitetsprogrammet skal blive mere end fine ord, kræver det et klart politisk signal om, at vi vil lærerne og pædagogerne. Uden deres engagement og faglighed har vi ingen stærk folkeskole. Men engagement og faglighed kan kun blomstre, når der er tillid til medarbejderne – og når de får ordentlige arbejdsvilkår at stå på.
Kolding kan blive kendt som en kommune, der tør investere i børnene og fremtiden. Men det starter med at investere i dem, der hver dag står i klasselokaler og på legepladser. Hvis vi virkelig vil folkeskolens kvalitet, så skal vi først og fremmest ville lærerne og pædagogerne.
Vi har muligheden for at skabe en Kolding-model, der omfavner og imødekommer både de voksne og børnene i skolerne – hvis vi formår at handle. Hvis vi tør stå frem og gøre noget nyt.
Jeg synes, vi skylder vores lærere og pædagoger ude på skolerne at turde.
