Skip to main content

Kolding Netavis

Fem kunstmuseer forener kræfterne for unges trivsel

Elo Christoffersen
Foto: Stjernegaard Fotografi/Trapholt.

I en fælles front mod den udbredte mistrivsel blandt unge i Danmark igangsætter Trapholt, Kunsten, Nivaagaard, Brandts og Louisiana i 2024 en række indsatser for at styrke unges trivsel.

Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen vil de fem kunstmuseer i partnerskab med forskere fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet udvikle formidlingsmetoder med de unge som omdrejningspunkt.

Projektet har de unge i centrum som målgruppe og sigter samtidigt mod at lære af de unge og integrere deres perspektiver i udviklingen af bæredygtige initiativer og potentielle fællesskaber. Projektet vil undersøge rekrutteringsformater, organisatoriske tilgange, udvikling af workshops og etablering af bæredygtige ungefællesskaber på kunstmuseerne.

SF Kolding

Det overordnede formål er at skabe et fundament af viden og erfaringer, der kan understøtte og fremme trivsel blandt unge nationalt. Gennem systematisk indsamling af data og erfaringsudveksling stræber projektet efter at skabe en sammenhængende tilgang til unges trivsel på kunstmuseer.

Stig Rossen Julekoncert 2026

-Kunstmuseer er en vigtig del af et meningsfuldt samfund. Kunstmuseets særlige rum og kunstværkernes materialitet og flertydighed kan etablere sanselig fordybelse og refleksion i et accelererende samfund. Det, vi lærer ved at arbejde systematisk og forskningsbaseret med trivselsfremmende tiltag til unge i 2024, vil komme hele kunstmuseumsbranchen til gode i de kommende år, fortæller Trapholts direktør, Karen Grøn, i en pressemeddelelse.

Projektet afsluttes med oplæg til en national strategi for kunstmuseers arbejde, som hele landets kunstmuseer vil kunne indgå i fremadrettet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: