Skip to main content

Kolding Netavis

DF vil have en klar plan mod “Larven fra helvede”

Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Frank Cilius.

Dansk Folkeparti vil stoppe plantning af egetræer og lave en plan mod ”larven fra helvede” i Kolding.

Dansk Folkeparti i Kolding foreslår, at kommunen straks stopper indkøb og plantning af egetræer. Forslaget kommer som følge af spredningen af ege-processionsspinderen, populært kaldet ”larven fra helvede”. Larven kan skabe store gener og skade på både mennesker og træer.

Molle Lykke Nielsen, medlem af Plan- og Teknikudvalget for Dansk Folkeparti, har bedt om, at sagen behandles på det næste møde i udvalget. Han ønsker også, at Kolding Kommune udarbejder en klar plan for, hvordan larverne skal bekæmpes, når de eventuelt dukker op i området. Samtidig skal en vurdering af de økonomiske omkostninger til kampen mod larven indgå i det kommende budget.

-Vi ved, at larven spreder sig. Derfor skal vi være klar på forhånd, siger Molle Lykke Nielsen i en pressemeddelelse og tilføjer:

-Borgerne kan forvente, at vi beskytter dem bedst muligt og har en effektiv plan for at bekæmpe larverne.

For at forebygge smittespredning mener han, at kommunen bør stoppe med at plante flere egetræer og i stedet satse på træer som bøgetræer, som ikke tiltrækker larverne på samme måde.

-Det er dejligt med grønne områder, men ikke med egetræer fyldt med ubehagelige larver. Derfor skal vi handle nu, slutter Molle Lykke Nielsen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: