Så er der godt nyt i vinterferien til alle friske børn og unge.
Cirkus og gøgler workshop i vinterferien: Nu kan du godt stive strutskørtet og finde de røde næser frem. Sjølund-Hejls Skole og Kultur for Børn afholder for 8. gang den populære cirkus og gøgler workshop i vinterferien.
Workshoppen finder sted fra den 9. til den 11. februar og byder på et spændende program med professionelle instruktører:
- Irene Thierry fra Cirkus Krone
- Jan Allan Hansen, professionel klovn
- Katja Enoch fra Cirkus Danneborg
- Ying Chen, balletinstruktør
- Søren Stockmar fra Cirkus Tværs
Alle deltagere får mulighed for at prøve kræfter med cirkuskunstens mange facetter. Og workshoppen afsluttes med en officiel cirkusforestilling den 11. februar klokken 16.
Arrangementet gennemføres med støtte fra Tryg Fonden, Hanne og Bent Hviid samt Kolding Kommunes KVIK-pulje.
Børn og unge tilknyttet Sjølund-Hejls Skole kan deltage helt gratis – også selvom de ikke går i SFO eller klub. Alle andre børn og unge er hjertelig velkomne. Det koster 300 kroner at deltage. Tilmelding kan ske til Hanna Andresen på 2925 5447.
Så tøv ikke med at melde dig til en sjov og anderledes vinterferie med masser af grin, fællesskab og cirkusmagi.
