Skip to main content

Kolding Netavis

Stafet For Livet Kolding samlede 180.000 kroner til kampen mod kræft

Elo Christoffersen
Der var stor opbakning til Stafet For Livet Kolding i Borchs Gård, som samlede 180.000 kr. til kampen mod kræft. Pressefoto.

Stafet For Livet Kolding er gjort op. Årets arrangement i Borchs Gård gav et overskud på 180.000 kroner til kampen mod kræft, oplyser arrangørerne. Nu er datoen for næste år klar.

KOLDING: Der er god grund til tilfredshed hos arrangørerne af Stafet For Livet Kolding.

SF Kolding

Efter årets arrangement i Borchs Gård er regnskabet gjort op. Det viser et overskud på 180.000 kroner, som nu går til kampen mod kræft.

Det oplyser styregruppen bag arrangementet i en pressemeddelelse til Kolding Netavis.

Resultatet er skabt gennem opbakning fra deltagere, frivillige, virksomheder og sponsorer, lyder det fra formand Carsten Spang Hansen.

“Vi vil gerne sende en stor tak til alle, der har bakket op og gjort arrangementet muligt”, fortæller han.

Særligt én bidragyder fremhæves.

Kai D Fonden har støttet arrangementet med både sponsorat og donation, som ifølge styregruppen har gjort en mærkbar forskel for det samlede resultat.

Udover at samle penge ind bød årets stafet på musik, bevægelse og fællesskab i Borchs Gård, hvor der også var plads til at mindes dem, der har mistet livet til kræft.

Vender tilbage i 2027

Allerede nu er datoen for næste års Stafet For Livet Kolding på plads.

Arrangementet vender tilbage til Borchs Gård den 11. september 2027, hvor arrangørerne håber at samle både nye og tidligere deltagere, frivillige og virksomheder.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.