Læserbrev af Laura Guldager, Klostergade 38. 101, 6000 Kolding.
Selvfølgelig kan en kommune lave kloge besparelser. Ingen forventer, at alt kan gå fri. Men når sparekniven rammer børnene, dem der skal skabe kommunens fremtid, så er det ikke bare kortsigtet. Det er beslutninger truffet med skyklapper for øjnene.
Forældrebetalingen i SFO og klub skal hæves. Lærere skal undervise endnu mere, selvom de i forvejen kæmper med tid til forberedelse. Forholdet mellem lærere og pædagoger skal ændres og SFO’ernes åbningstid skal skæres ned.
Det her kommer mildt sagt til at spænde ben for børnefamilierne. Det gør det sværere at få hverdagen til at hænge sammen, og det forringer i værste tilfælde kvaliteten af vores folkeskole. Når familier fravælger SFO på grund af prisen, mister de et vigtigt fællesskab. Når lærerne presses til at undervise mere uden tid til forberedelse, går det ud over lærernes arbejdsmiljø og potentielt kvaliteten i undervisningen. Når der er færre pædagoger, mister vi nærvær og støtte til de børn, der har allermest brug for det. Og når åbningstiden i SFO skæres ned, må forældrene skrue ned for arbejdslivet eller knække nakken på at få logistikken til at gå op.
Og her er det mest paradoksale: Kolding taler højt om at ville tiltrække børnefamilier. Men hvordan skal man kunne tiltrække nye familier, hvis man samtidig forringer hverdagen for de børn og forældre, der allerede bor her? Det er hykleri forklædt som økonomistyring.
Man kan altid finde smartere måder at spare på i administrationen, i projekter, i bureaukratiet. Men når man skærer i børns muligheder og familiernes hverdag, så skærer man i kommunens fundament.
Det her gør ikke Kolding rigere, det gør os fattigere. Både på trivsel, på faglighed og på en lys fremtid. For der er ting, vi ganske enkelt ikke har råd til at spare på. Og børnenes fremtid er én af dem.
