Kolding Netavis

Biljagt på 100 kilometer endte i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Natten til mandag endte en biljagt på 100 kilometer i Kolding. Nu efterlyser bilen, som gerningsmændene kørte væk i.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med et mislykket forsøg på tyveri fra en hæveautomat i Galten i Østjylland. Det skete klokken 03.42 natten til mandag.

Biljagt fra Galten til Kolding

De formodede gerningsmænd blev efterfølgende eftersat af Midt- og Vestjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi over en strækning på 100 kilometer. Biljagten endte i Kolding.

I forbindelse med eftersættelsen, som fandt sted omkring kl. 04.15 – 04.45 ad hovedvej A13 i sydlig retning mellem Pårup og Tørring, kørte bilen med de formodede gerningsmænd flere gange med fortsæt over i den modsatte kørebane og var tæt på at påkøre køretøjer, der kørte i den modsatte retning.

Sydøstjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med førere og passagerer i de køretøjer, der var tæt på at blive påkørt af den lys blå Citroën C3.

Sydøstjyllands Politi vil også gerne i kontakt med vidner, der har set gerningsbilen i dagene den 22.maj – 24. maj 2021, da de formodede gerningsmænd formentligt har opholdt sig i Danmark i dagene op til det mislykkedes tyveri. Personerne i bilen er formentligt tre franskmænd og en russer.

Da den efterlyste bil er set med flere nummerplader, søger vi ikke et specifikt registreringsnummer.

Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe efterforskningen, så kontakt venligst Sydøstjyllands Politi på 114.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel