Læserbrev af Gunner Nielsen, Kolding / kandidat til ældrerådet.
Flere gange har vi hørt et flertal af de siddende politikere true med at nedlægge de brugerstyrede huse. Hver gang skaber det utryghed blandt de mange ældre, som bruger husene uge efter uge. For de ved, hvor meget de betyder – og hvad det vil koste at miste dem.
De brugerstyrede huse er ikke blot mursten og lokaler. De er levende fællesskaber. Her mødes mennesker for at spise sammen, tale sammen, lave aktiviteter og hjælpe hinanden. For mange ældre er det det sted, hvor man har sit netværk, sin støtte og sin glæde i hverdagen.
Vi taler meget om ensomhed blandt ældre – og med god grund. Alt for mange sidder alene. Men i de brugerstyrede huse bekæmpes ensomheden i praksis. Her skabes venskaber, her deles erfaringer, og her er man en del af noget større. Det kan ingen velfærdsteknologi eller spareplan erstatte.
Når et flertal af politikerne taler om at spare ved at nedlægge husene, bør de huske, at besparelsen på papiret vil koste dyrt i virkeligheden. Flere ensomme ældre betyder dårligere livskvalitet, flere sygedage og større pres på sundhedsvæsenet. Et fællesskab, der forebygger, er langt billigere – og vigtigere – end at reparere, når skaden først er sket.
De brugerstyrede huse er drevet af frivillige kræfter og engagement, og det er en kæmpe styrke, som et flertal af politikerne burde værne om i stedet for at true med at nedlægge.
Jeg vil derfor som kandidat til ældrerådet komme med en klar opfordring til det nye byråd:
Bevar de brugerstyrede huse. Styrk dem, udvikl dem – men stop med at sætte dem på spareblokken. For uden dem mister vi noget, der ikke kan genskabes.
