Læserbrev af Hasse Smedegaard Pedersen (LA), byrådskandidat, Skanderup.
Til vælgermødet på KUC blev jeg ramt af en fortælling, som burde vække eftertanke hos os alle. En borger delte sin erfaring med at have ventet i to år på en elektrisk kørestol. To år hvor bevægelsesfriheden er sat på pause. To år uden muligheden for at leve et liv på lige fod med andre.
Er det en værdig behandling af et menneske med nedsat fysisk evne. Jeg kan ikke få mig selv til at mene det. Hjælpemiddelcentralen er sat i verden for at hjælpe mennesker, ikke for at holde dem fastlåst i systemer og ventetider. Når behovet er der, så haster det. En kørestol er ikke en luksus men et redskab til at kunne være til stede i hverdagen, til at tage del i fællesskabet og til at fastholde et selvstændigt liv.
Derfor skal vi i Kolding turde tænke nyt. Vi skal have en hjælpemiddelcentral hvor borgerens behov sættes først. Hvor der svares inden for en rimelig tid, og hvor vi grundlæggende vælger at stole på de mennesker der ringer ind med et behov. Tillid skal være udgangspunktet og ikke mistro og papirarbejde.
Vi taler så ofte om værdighed, men værdighed er ikke et ord man skriver i en strategi. Værdighed er den måde vi møder mennesker på, især når de er mest sårbare. At lade nogen vente i årevis på et hjælpemiddel er ikke værdigt, det er et svigt.
Vi må spørge os selv hvad det siger om vores samfund, når vi ikke engang kan levere det mest basale til dem der har allermest brug for det. Jeg ønsker et Kolding hvor hjælpen gives i tide, og hvor værdighed ikke er en tom frase men et levende princip i mødet med alle borgere.
