Kolding Netavis

Trafikeret “smutvej” bliver spærret i den ene retning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

I fire dage vil “smutvejen” kun være farbar i en retning.

Mange bruger Plovfuren som en “smutvej”. Men i den kommende uge – i efterårsferien – vil der blive foretaget vedligeholdelsesarbejde.

– Vi har det problem, at grus langs Plovfuren, især på den sydlige del, hurtigt skylles væk, når det regner. For at rette op på det ændrer vi nu lidt på afvandingsforholdene langs Plovfuren, så vi fremover kan klare den løbende vedligeholdelse af vejen lidt lettere, forklarer ingeniør Brian Simmelsgaard fra Kolding Kommune.

Det gælder strækningen mellem mellem Seest og Plovfuren. Der vil være ensrettet og det er fra Stadionvej, hvor man drejer ned af Plovfuren og mod Seest. Arbejdet foregår fra tirsdag til fredag. I dette tidsrum må bilister finde alternative ruter.

I uge 43 skal der laves lidt asfaltarbejde. Det laves uden for myldretiden.

På kortet nedenunder kan du se, hvordan der skiltes under vejarbejdet…

plovfuen 1

Kort: Kolding Kommune.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel