Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), Ejstrup / formand for Natur Miljø og klimaudvalget.
Tillykke til de togrejsende til og fra Vamdrup. Partierne bag Infrastrukturplanen har afsat 43 millioner kroner til bedre sikring af adgang til perronerne.
Pengene skal gå til nyt hegn, to elevatorer og en gangbro, så passagerer trygt kan få adgang til togene. Det betyder tryghed for børn, unge og ældre, der bruger toget. Og det betyder, at flere kan bruge kollektiv trafik med ro i maven.
For mig er det en mærkesag at styrke den kollektive trafik til gavn for både klimaet, lokalsamfundet og sammenhængene i kommunen.
Jeg glæder mig til arbejdet går i gang i indeværende år, for det her er SF-politik i praksis: solidaritet, sikkerhed og bæredygtige løsninger i hverdagen.
