Kolding Netavis

Stor eftersøgning i gang efter forsvundne hunde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Via en Facebook-gruppe er der igangsat en større eftersøgning efter to hunde, der juleaftensdag løb væk.

Der søges mange steder i Kolding-området efter Pernille Aalviks to hunde, Ina og Kimmie. De stak af fra hende på Ejstrupvej i Ejstrup ved Kolding juleaftensdag ved 13-tiden. Hundene kender ikke området, da Pernille Aalvik ikke er fra området – og var på besøg i Ejstrup i juledagene.

Der er oprettet en Facebook-gruppe: Hjælp Ina og Kimmie – Ejstrup – Kolding. I skrivende stund er der 262 medlemmer i gruppen og der gøres meget for at finde de to hunde, der begge er tæver og er en chihuahua blanding. Der ledes, opsættes flyers, fælder. Hunden Ina er blandt andet blevet spottet ved Koldingbjerg inde i Kolding natten til søndag. En jagthund har også været sendt ud i Ejstrup-området for at søge spor, dog uden held.

Ina er blå med hvidt bryst og korthåret, hun bar en sort strik trøje da hun forsvandt, men hun er muligvis kravlet ud af den. Hun er en chihuahua blanding på 2,2 kilo. Kimie er sort m/hvidt bryst og langhåret. Hun er en chihuahua blanding på 2,3 kilo. Begge hunde er tæver, de er chippet og registreret i dansk hunderegister. De har begge halsbånd på, desværre uden hundetegn i.

Hundene er også blevet efterlyst hos politiet.

Se billederne nedenunder…

OPDATERING

Hunden Kimi er sent tirsdag eftermiddag fundet i god behold.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel