Skip to main content

Kolding Netavis

Socialdemokratiet samarbejder for alle

Elo Christoffersen
Birgitte Munk Grunnet (S). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Birgitte Munk Grunnet (S), viceborgmester, Skovborglundvej 11, 6580 Vamdrup.

Socialdemokratiet samarbejder for alle: I Socialdemokratiet tror vi på, at et byråd kun kan lykkes, når vi tager ansvar sammen. Vi søger dialog med alle partier, og vi har vist i denne periode, at samarbejde gør en forskel.

Vi har løftet velfærden:

  • Mere tryghed og kvalitet i ældreplejen
  • Et stærkt løft af folkeskolerne – og ikke mindst førskoleområdet, så børn får en god start på livet
  • Støtte til de borgere, der har brug for en hjælpende hånd
  • Fokus på fællesskaber, fritidsliv og idræt– hvor eliten er vigtig, men det er bredden, der løfter fællesskabet og får flest med.

Samtidig har vi sat gang i udviklingen:

  • Kolding bymidte er endelig på vej til at få det løft, vi har ventet på i mange år
  • Vi ønsker udvikling indefra og ud – derfor prioriterer vi byudvikling på Riberdyb og Holmsminde og vil gøre Inderhavnen til et levende sted, hvor mennesker mødes, arbejder og nyder byen
  • Kolding Syd udvides markant med nye boliger – og derfor skal vi også udvikle de nødvendige faciliteter
  • Vi mangler seniorbofællesskaber i centerbyerne og de mindre byer, så nye familier kan flytte ind og skabe liv i hele kommunen

Og vi tager også ansvar for erhvervslivet:

Vi havde gerne set en anden model for udfasning af dækningsafgiften, hvor det var mere tydeligt med ”noget for noget”; men vi anerkender, at et stærkt erhvervsliv er afgørende og at afskaffelsen af dækningsafgiften er med til at give en bedre konkurrenceevne. For når virksomhederne får bedre vilkår, giver det arbejdspladser og skatteindtægter – og det kommer alle borgere i kommunen til gavn.

Vi VIL udvikling – derfor vil vi altid tage ansvar – for hele kommunen og for alle borgere.
Fordi et byråd kun fungerer, når vi samarbejder!

Derfor: Stem på Socialdemokratiet – og på en af vores fantastiske kandidater på holdet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: