Skip to main content

Kolding Netavis

Sammen designer vi et stærkt demokrati

Elo Christoffersen
Ole Brandstrup (R). Privatfoto.

Læserbrev af Ole Brandstrup (R), Kolding / byrådskandidat.

Kolding har i mange år arbejdet målrettet med visionen “Sammen designer vi livet”. Vi er kendt for vores styrke i designtænkning og samskabelse – og det er en styrke, vi kan bygge videre på.

Nu er tiden inde til at tage det næste skridt: at designe et stærkere, mere nærværende og levende demokrati. Borgerne i Kolding skal have langt bedre muligheder for at deltage aktivt i de beslutninger, der former vores by og vores fremtid. Det kræver, at vi tænker demokratiet på nye måder. At vi ikke kun inviterer borgerne ind til høringer og møder, men skaber rammer for en reel og kontinuerlig dialog.

Her kan vi lære af nye digitale platforme som Go Vocal. I København har tusindvis af borgere allerede brugt platformen til at komme med forslag, diskutere løsninger og få svar fra forvaltningen. Den type redskaber gør demokratiet mere tilgængeligt, mere gennemsigtigt og mere systematisk – og de styrker tilliden mellem borgere og byråd.

Kolding har alle forudsætningerne. Vi har en stærk tradition for samskabelse, erfaring med designtænkning og et byråd, der vil borgerinddragelse.

Derfor er mit forslag klart: Lad os koble vores design-DNA med digitale demokratiløsninger. Vi skal sammen designe et demokrati, hvor alle kan blive hørt, og hvor deltagelse er en naturlig del af hverdagen. Det vil være det bedste grundlag for at skabe et stærkere Kolding, hvor borgernes ideer og handlekraft for endnu mere plads.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: