Skip to main content

Kolding Netavis

Psykiatrien halter og det rammer både individer og samfund

Elo Christoffersen
Christina Kokkendoff (LA). Privatfoto.

Læserbrev af Christina Kokkendoff (LA), Kolding / byrådskandidat.

Som kandidat til byrådet i Kolding og regionsrådet ser jeg med stor bekymring på udviklingen i psykiatrien. Der er alt for mange barrierer for mennesker med psykiske lidelser og konsekvenserne mærkes ikke kun af den enkelte, men også af vores fælles samfund.

En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at 6 ud af 10 med en psykisk diagnose oplever forskelsbehandling. Det sker både på arbejdspladser, i sundhedssystemet og i mødet med jobcentre og kommuner. Det betyder, at mennesker, som i forvejen kæmper, bliver mødt med mistillid og ulighed. Mange mister modet til at opsøge hjælp og uden hjælp forværres situationen yderligere.

Samtidig er ventetiden i psykiatrien alt for lang. Når en borger endelig tager skridtet og søger hjælp, må nogle vente i årevis på en diagnose og den behandling, de har brug for. I mellemtiden risikerer de at miste fodfæstet og det bliver svært at fastholde et arbejde, tage en uddannelse eller leve et liv med trivsel. Resultatet er, at alt for mange bliver tabt på gulvet.

Vi står med et system, der bider sig selv i halen og giver lange ventetider skaber mistrivsel, mistrivsel skaber forskelsbehandling og forskelsbehandling gør, at færre søger hjælp. Det kan vi ikke være bekendt.

Psykiatrien skal være ligeværdig med somatikken. Ingen skal vente i årevis på hjælp og ingen skal opleve at blive mødt med fordomme. Hvis vi investerer i psykiatrien og åbner for flere aktører, kan vi bryde den onde cirkel, til gavn for hvert individ og samfund.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: