Kolding Netavis

Ny fundraising- og projektmedarbejder

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Janna Rabjerg Barrit er ansat som ny fundraising- og projektmedarbejder i Brødremenighedens Danske Mission (BDM). Pressefoto.

Janna Rabjerg Barrit er ansat som ny fundraising- og projektmedarbejder i BDM.

Janna Rabjerg Barrit er ansat som ny fundraising- og projektmedarbejder i Brødremenighedens Danske Mission (BDM). Stillingen spænder vidt, for hun skal både samle penge ind i Danmark og besøge projekter i bl.a. Østafrika. Netop derfor kan hun knytte bånd mellem giver og modtager.

Og det glæder hun sig til:

-Jeg ser frem til at møde og opbygge gode relationer til BDMs medlemmer i Danmark og samarbejdspartnere ude i verden. Jeg glæder mig til at tage del i et fællesskab, der rækker ud og forvandler menneskers liv, siger hun i en pressemeddelelse.

Glæden er gensidig:

-Vi er rigtigt glade for at få Janna med på holdet. Med hendes kompetencer og samarbejdsevner vil BDMs arbejde med fundraising i Danmark og projekter i Afrika være i trygge hænder og styrkes i de kommende år, udtaler BDMs generalsekretær Arngeir Langås.

Janna Rabjerg Barrit har en bachelor i antropologi og en kandidat i Human Security, Miljø- og Konfliktanalyse fra Aarhus Universitet. Under uddannelsen var hun i praktik som projektassistent i International Aid Services, hvor hun fortsatte i en studenterstilling som koordinator for optimering af organisationen.

Erfaringerne regner hun med at bruge i BDM, hvor hun bl.a. skal bidrage til udvikling af projektafdelingen:

-Jeg forventer at kunne omsætte mange af mine kompetencer fra universitet til praksis. I starten vil jeg bruge tid på at tage ved lære af den erfaring, der er i BDM. Samtidig så glæder jeg mig også til at komme med nye indspark og præge BDM’s fremtidige projektarbejde, fortæller hun.

Janna Rabjerg Barrit bor i Aarhus, hvor hun er tilknyttet frikirken CityKirken. Hun tiltræder stillingen som fundraising- og projektmedarbejder hos BDM i Christiansfeld på mandag den 5. december.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel