Skip to main content

Kolding Netavis

Kvalitet i både dagpleje og daginstitutioner

Elo Christoffersen
Søren Rasmussen (DF). Privatfoto.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Kvalitet i både dagpleje og daginstitutioner: Som far til fire ved jeg hvor vigtigt det er med både kvalitet og valgfrihed i børnepasningen. Da vores børn var helt små, brugte vi både dagpleje og vuggestue, alt efter hvad vi mente var det rigtige, til hvert barn. Vi var meget glade for begge dele.

I dagplejen er det mere nært og overskueligt med 3-4 andre børn og en sød og dygtig dagplejer. Vi har heldigvis stadig dagplejer. De leverer pasning og omsorg af høj kvalitet. I Kolding kommune har vi gæstehuse, som benyttes når en dagplejer er syg. Det betyder, at de små børn kommer samlet hen et sted de kender i forvejen, med dejlige forhold og en skøn legeplads og bliver passet af dagplejere de har mødt før. Det er kvalitet og tryghed, for de små mennesker. Noget vi virkelig kan være stolte af at have i Kolding Kommune.

Men opbakningen i Byrådet lader meget at ønske. I juni lukkede et flertal gæstehuset Løvetand i Seest, kun Dansk Folkeparti var imod. Ved budgetforhandlingerne forsøgte vi at bevare det ene af gæstehusene på Skovvejen, men det stod vi helt alene med. Vi forsøgte også at få indført, at der skal gå 14 dage mellem et nyt barn, begynder ved samme dagplejer, så der er tid til, at barnet får en god start, inden der evt. kommer et nyt barn mere. En ordning til beskedne 150.000 kr. Det kunne vi heller ikke få opbakning til.

Det er ikke nok at sige eller skrive, at børns første år er meget vigtige. Det skal omsættes til handling.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: