Skip to main content

Kolding Netavis

Kolding skal være en by for alle

Elo Christoffersen
Cecer Bjørk (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Cecer Bjørk (SF), byrådskandidat, Jernbanegade 52, 2 tv., 6000 Kolding.

Med 160 millioner kroner til at forny og genoplive bylivet i Kolding midtby rejser det spørgsmål om, hvem vi bygger byer for. Byfornyelse er ofte præsenteret som noget entydigt positivt: nye facader, grønne områder, bedre infrastruktur. Men midt i begejstringen glemmer vi alt for ofte, hvem der betaler prisen, når fornyelsen ikke er inkluderende.

Alt for mange steder ser vi en udvikling, hvor byfornyelse går hånd i hånd med gentrificering. Det starter med renoveringer og nye tiltag, og pludselig er huslejerne steget, og de oprindelige beboere presses ud. Det er et svigt – ikke bare af mennesker, men af fællesskabet.

Jeg ikke kun drømmer om men også tror på, at den alsigdighed og mangfoldighed, vi forsøger at skabe i naturen med biodiversitet også har sin retfærdiggørelse i det urbane rum. Jeg tror på, at når man indretter det fysiske rum, så det er tilgængeligt og relevant for alle, så skaber man også et rum, hvor det er rart at være.

Inkluderende byfornyelse handler om mere end bygninger og asfalt. Det handler om mennesker. Om at give dem, der allerede bor i området, reel indflydelse på udviklingen. Om at sikre billige boliger, rekreative fællesarealer, kørestolsramper, ledelinjer og kulturtilbud, som er relevant for alle. Det handler mm at skabe en by, der er indrettet for alle dens borgere.

Hvis vi ønsker levende og trygge byer, skal vi insistere på, at byudvikling ikke må ske hen over hovedet på dem, der skal bruge den. Vi skal tænke medborgerskab, deltagelse og social retfærdighed ind i hver eneste beslutning.

For en by er kun stærk, når den løfter og er tilgængelig for alle – ikke kun dem, der kan betale for udsigten.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.