Læserbrev af Hasse Smedegaard Pedersen (LA), byrådskandidat, Kastanie Alle 45, 6640 Lunderskov.
Kolding skal hjælpe: Hvis Kolding vil være kendt for vækst, skal vi stoppe med at bremse dem, der skaber den. I dag bliver alt for mange iværksættere og erhvervsdrivende mødt af papirarbejde, ventetid og regler, der dræber energien. Når en restaurantejer i Lunderskov vil udbygge, skal vi sige ”hvordan hjælper vi?” – ikke ”det kan vi ikke”.
Eller når selvsamme restaurantejer vil bygge et springvand i en sø, for egne penge, så skal vi sige ja.
Tre tiltag kan vende udviklingen:
- 30 dages sagsbehandling – når en ny ildsjæl vil skabe arbejdspladser i Kolding, skylder vi dem et hurtigt svar.
- Én indgang til kommunen – så erhvervslivet ikke skal løbe spidsrod mellem afdelinger.
- Opsøgende erhvervsservice i hele kommunen – også i oplandet.
Vores virksomheder – fra Kolding midtby til Lunderskov – er fundamentet for arbejdspladser, handel og liv. Det er på tide, vi begynder at behandle dem sådan.
Kolding har brug for en frisk start.
