Kolding Netavis

Kolding har fået sit første evighedstræ

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Seest Kirke har fået indregistreret en stor douglasgran som såkaldt evighedstræ. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.

Evighedstræet i Seest anslås til, at være 80-100 år.

Seest Kirke har fået indregistreret en stor douglasgran som såkaldt evighedstræ hos Danmarks Naturfredningsforening. Projektet med at udpege evighedstræer går ud på at passe på store, gamle og særlige træer, som bør stå for evigt.

Den store douglasgran er 38–40 meter høj og har en diameter på 80 cm. Dets alder anslås til at være 80-100 år.

Douglasgranen er hjemmehørende i Vestamerika og indført til Europa for ca. 150 år siden, hvor den har vundet indpas i danske skove og skove i det europæiske lavland i øvrigt, hvor skovene stort set var hugget bort for 200 år siden efter Napoleonskrigene.

Danmarks største træ er en douglasgran ved Silkeborg med en højde på 52 meter. I hjemlandet bliver douglasgranen 500 – 800 år gammel og opnår meget store dimensioner, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel