Kolding Netavis

Kan vi stole på biologerne?

Elo Christoffersen
Per Knudsen (DF). Pressefoto.

Læserbrev af Per Knudsen (DF), Almind/Dansk Folkeparti Kolding.

Der har i de seneste år, været flere situationer hvor biologer er kommet med udsagn, der efterfølgende kan stilles spørgsmål ved.

Vi kan starte med Molslaboratoriet, som blev ledet og administreret af adskillige biologer i et forsøg på at skabe biodiversitet i området Mols bjerge, heste og kreaturer er sat i indhegninger for at nedgræsse området, og netop for at sikre total nedgræsning måtte dyrene ikke fodres, de blev heller ikke passet med beskæring af deres hove og klove, syge dyr blev ikke behandlet men skudt.

I dette forsøg har mere end 100 af heste og kreaturer mistet livet siden 2016 på grund af sult og stres. Desuden er der givet adskillige påtaler og bøder i forbindelse med misrøgt af dyrene.

Hempelfonden som nu har overtaget projektet, måtte indskærpe overfor biologerne på Molslaboratoriet, at dyrene skulle fodres og bringes i ansvarlig tilstand inden overtagelsen.

Flere af dyrene var ifølge Hempelfondes egne dyrlæger underernærede, og enkelte dyr blev fjernet fra Molslaboratoriet inden Hempelfonden ville overtage projektet.

Biologernes udsagn om at dyrene havde det godt, var altså ikke korrekte.

Ulven.

Biologerne lovede os, at ulven aldrig ville komme tæt på mennesker, den er meget sky sagde de. Men nu følger den mennesker hjem til deres gårdsplads, den tager hundehvalpe i folks haver, og den færdes på villaveje.

Ulven er ikke bange for mennesker, som der ellers blev sagt, og nu er det pludselig op til jyderne i ulveland, at hegne deres haver ind i ulvesikret hegn, børn skal følges af voksne til legepladsen og alle husdyr skal ind om natten. Friheden er ulvens, ikke husdyrenes eller børnenes, eller det ældre ægtepar der blev fulgt hjem af en ulveflok.

Kære biologer, vores frygt er ikke en teori, den er virkelig, og den er ikke jeres legeplads.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel