Skip to main content

Kolding Netavis

Frivillighed og grønne fællesskaber

Elo Christoffersen
Ole Brandstrup (R). Privatfoto.

Læserbrev af Ole Brandstrup (R), Kolding / byrådskandidat.

Grøn frivillighed er en af superkræfterne i den grønne omstilling og i Kolding har vi mange gode grønne kræfter, der på mange måder knokler og kæmper for at gøre Kolding og verden lidt grønnere. Her kan frivillighed noget helt særligt.

I hele kommunen står frivillige hver uge klar: De reparerer ting i stedet for at smide ud, samler affald, plejer naturen, deler overskudsmad og hjælper flere sikkert op på cyklen. Vi har unikke rammer at bygge videre på – fra Bæredygtighedshuset og Frivillighedshuset som samlingspunkter til foreninger og fællesskaber, der spirer og gror i hele kommunen.

Mit ønske er, at Kolding bliver Danmarks bedste sted at være grøn frivillig. Det kræver tre enkle greb:

  • En Grøn Frivilligpulje med hurtige micro-bevillinger til lokale idéer fra byhaver til grønne initiativer.
  • Et synligt “Grønt Danmarkskort for Kolding” på nettet og i byens rum, så alle kan finde en gruppe at være med i fra reparation og genbrug til naturpleje og havmiljø.
  • Udlån af grej og viden via Bæredygtighedshuset: affaldstænger, frø, værktøj og små “how-to”-pakker til nabolag, skoler og foreninger.

Når vi kender naturen, passer vi bedre på den. Lad os gøre det let at tage det næste skridt. Det er meget sjovere at gøre det sammen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: