Skip to main content

Kolding Netavis

Freddy Christensen (V)

Elo Christoffersen
Freddy Christensen (V). Privatfoto.

Læserbrev af Freddy Christensen (V), Vamdrup / byrådsmedlem- & kandidat til kommunalvalget.

Mit navn er Freddy Christensen, og jeg stiller op til kommunalvalget i Kolding for Venstre.

Jeg er 59 år, gift med Karina, og sammen har vi to børn. Vi bor i Vamdrup, hvor jeg også driver mit eget firma, som jeg har haft i over 30 år. Jeg har tidligere siddet i Vamdrup byråd fra 2001 til 2006 og blev valgt ind i Kolding Byråd i 2021. Derudover er jeg aktiv i Vamdrup Handel og Erhvervs bestyrelse.

Jeg har altid haft en stærk interesse for politik og samfundsudvikling. Om mig selv vil jeg sige, at jeg er ærlig og møder borgerne i øjenhøjde. Jeg lover aldrig noget, jeg ikke kan holde, men jeg har visioner – og et hjerte for de svageste i vores samfund.

Jeg er gået ind i politik, fordi jeg ønsker mere udvikling i både Kolding, centerbyerne og landsbyerne. Udvikling er nøglen til en stærk kommune: når vi styrker erhvervslivet, skaber vi arbejdspladser, tiltrækker nye borgere og sikrer et solidt skattegrundlag. Det giver os mulighed for at investere i vores børn, ældre og fællesskaber.

Jeg vil arbejde for, at vi bevarer Koldings gode skoler – med kvalitet og trivsel som grundlag. Vi skal sikre dygtige ledere, en stærk forvaltning og gode rammer for lærere og pædagoger. Samtidig skal vi værne om Koldings rige kulturliv, som gør kommunen attraktiv for både tilflyttere og borgere i alle aldre.

Jeg glæder mig til at møde jer derude og høre, hvad der er vigtigt for jer og jeres familier. Sammen kan vi løfte Kolding Kommune til et nyt niveau.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: