Læserbrev af Poul Erik Nørregård (SF), byrådskandidat, Frejasvej 15, 6000 Kolding.
Foreningsidræt skaber sammenhængskraft: I 1980’erne var jeg sammen med tre andre unge lærere initiativtager til oprettelsen af Koldingegnens Idrætsefterskole. Vi valgte netop Kolding, fordi den var kendt for at være en god idrætsby. Idrætsefterskolens idegrundlag bygger på et tæt samspil med idræts- og foreningslivet. Og skolen har gennem 40 år bidraget med utallige foreningsaktive unge landet over.
I børne- og ungdomsårene er klublivet en vigtig faktor. Det skaber engagement, samvær og trivsel. Det skaber livsmod og robusthed, forstået som evnen til at fastholde opmærksomhed og koncentration på trods af modstand. Børnene oplever læring og dygtiggørelse og tro på egne evner.
I bestræbelserne på resultater har klublivet desværre en tendens til, at blive elitær allerede i børneårene. Træningsmængden øges til 3 – 4 om ugen. Træningsmetoder fra elitesporten overføres til børnene på bekostning af det legebetonede. Børnene bliver skilt mellem de gode og de dårlige. Storklubbernes ”fiskeri” af talenter langt ned i børnerækkerne tager om sig. En udvikling som skaber et stort frafald i teenageårene, fordi de unge ikke føler, at de slår til.
Årsagerne her er mange. Elitesportens afsmitning på børneidrætten. Mediernes påvirkning af børnenes oplevelse af sporten. En udvikling som er kommet for at blive. Men set med kommunale øjne kan der bestemt gøres noget.
Det er vigtigt at understøtte det frivillige arbejde, som er livsnerven i foreningslivet. Vigtigt økonomisk at understøtte foreningerne i børne- og ungdomsarbejdet. Vigtigt at understøtte eller forestå initiativer, som rettes mod inklusion af familier, som af sociale eller økonomiske årsager ikke tager del i foreningslivet.
Kolding er stadig en attraktiv idrætsby. Mange unge forældre nøjes ikke med at aflevere børnene. De tager aktiv del i børne- og ungdomsarbejdet. Det giver sammenhængskraft i familielivet. Men det giver også sammenhængskraft i lokalsamfundet.
