Kolding Netavis

Foredrag om The Grand Old Lady of Danish Design

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Nanna Ditzel er en af de mest indflydelsesrige kvindelige designere gennem tiden. Med afsæt i Trapholts aktuelle udstilling ’Danish Modern – Nanna Ditzel’ præsenterer datteren Dennie Ditzel og designhistoriker Anders V. Munch den danske arkitekt.

Få et unikt indblik i Nanna Ditzels 60 år lange karriere med sit udfordrende og nyskabende design af skulpturelle og innovative møbler.

Som en foregangskvinde i gentænkningen af den funktionalistiske tradition skabte Nanna Ditzel møbler, som var frie, farverige og forrest i udviklingen.

Hun er og bliver til stadighed en af dansk designs største skikkelser, der har sat sit tydelige præg på private hjem, såvel som i offentlige rum.

Foredraget finder sted hos Trapholt i Kolding – søndag den 24. februar klokken 10.30. Billetter kan købes via Folkeuniversitetet: https://fuodense.dk/kolding.

Foredraget er et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Trapholt.

Nanna Ditzel udstillingen på Trapholt kan ses frem til den 31. oktober. Udstillingen er en del af Trapholts designserie, Danish Modern, og skildrer et udvalg af Nanna Ditzels møbeldesign med afsæt i museets møbelsamling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel