Skip to main content

Kolding Netavis

Folkeskolen, jeg er bare godt tilfreds

Elo Christoffersen
Kenny Holm (R). Privatfoto.

Læserbrev af Kenny Holm (R), Sjølund, byrådskandidat.

Der bliver tit talt om problemer i folkeskolen. Men midt i alle debatterne vil jeg gerne hæve stemmen for det modsatte: Jeg er faktisk grundlæggende godt tilfreds med folkeskolen i Kolding.

Mine egne børn møder engagerede lærere, et trygt miljø og en skolehverdag, hvor de lærer, udvikler sig og trives. Er den “perfekt”? Nej, og selvfølgelig kan vi altid gøre noget bedre – og det skal vi også stræbe efter. Men når jeg sammenligner med, hvordan det kunne se ud, er jeg dybt taknemmelig for, at vi i Kolding har en folkeskole, der tager sit ansvar alvorligt.

For tiden tales der meget om den såkaldte Lillehammer-model fra Norge. Jeg tror ikke, vi kan kopiere den én til én – men det skal da ikke afholde os fra at lade os inspirere. Vi bør kigge efter de gode eksempler, og ikke mindst sikre, at vores egne lærere får den efteruddannelse, der kan løfte skolen yderligere.

Jeg tror på, at vi skal turde sige det højt: Folkeskolen fungerer i det store, OK her i Kolding. Det er værd at stå fast på – og samtidig et stærkt udgangspunkt for at udvikle den endnu mere.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: