Der var blandt andet arragementer ved Skibelund Strand i forbindelse med solformørkelsen.
Folk kunne se solformørkelsen: Onsdag aften den 12. august oplevede Kolding-området en delvis solformørkelse, hvor op mod 88 procent af solen blev dækket af månen. Det var en sjælden astronomisk begivenhed, som ifølge meteorologer var den mest markante solformørkelse i Danmark i mange år.
I Kolding-området var der fælles arrangementer i forbindelse med solformørkelsen ved Skibelund Naturskole samt i Geografisk Have. Ved Skibelund Naturskole var lidt over 1.000 mennesker mødt op til aftenens arrangement.
Der var madpakker, snobrød, krabbefiskeri, solhistorier i græsset og meget, meget mere.
Selvom Danmark ikke lå i den totale formørkelses bane, var det stadig muligt at se en kraftig delvis formørkelse.
Vejret var præget af lidt højtliggende skyer, som gjorde himlen en smule sløret, men mange fik alligevel mulighed for at følge begivenheden, som nåede sit maksimum omkring kl. 20.04. Borgere blev opfordret til ikke at kigge direkte mod solen uden beskyttelsesbriller for at skåne øjnene.
Den næste større solformørkelse, som kan opleves i Danmark, forventes først i 2048.




