Skip to main content

Kolding Netavis

Første spadestik: Nu udvides E45/E20 ved Kolding

Elo Christoffersen
Foto: Vejdirektoratet.

Der kommer et ekstra spor i hver retning.

Nu udvides E45/E20 ved Kolding: Vejdirektoratet er gået i gang med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest for Kolding med et ekstra spor i hver retning for at mindske trængslen og de lange køer i myldretiden.

E45 og E20 mødes ved Kolding, og strækningen er en af landets mest trafikerede med daglig trængsel for både pendlere og erhvervstransport. Den nuværende kapacitet er ikke længere tilstrækkelig for de mange biler og lastbiler.

Udvidelsen omfatter cirka syv kilometer motorvej, en ny samkørselsplads samt flere støjskærme til gavn for naboerne.

Projektchef Mette Vikjær forventer, at det ekstra spor vil reducere trængslen betydeligt på strækningen. Motorvejsudvidelsen forventes færdig i 2028. Trafikanterne må derfor væbne sig med tålmodighed frem til 2028.

Sådan påvirkes trafikken

Grafik: Vejdirektoratet.

Arbejdet forventes at starte mandag den 9. marts på strækningen mellem til- og frakørsel <64> Kolding V og Motorvejskryds Kolding. Det betyder:

  • Trafikken bliver lagt om, så et sydgående spor ledes over i modsatte side
  • Tre smalle spor i hver retning
  • Hastigheden nedsættes til 80 km/t
  • I perioder 50 km/t om aftenen og natten
  • Nødspor inddrages
  • Rejsetiden kan blive 2–3 minutter længere

Vejdirektoratet forventer ikke væsentlige ekstra forsinkelser i myldretiden, men trafikanterne bør afsætte lidt ekstra tid.

Arbejdet vil i perioder påvirke lokaltrafikken, blandt andet når til- og frakørslerne samt broerne på de krydsende veje skal ombygges. Det gælder blandt andet ved Egtvedvej, Troldhedestien og Petersmindevej, der på skift vil være spærret i kortere eller længere perioder.

-Vi gør, hvad vi kan for at opretholde trafikken under hele projektet. Til gengæld har vi brug for, at trafikanterne kører opmærksomt og viser hensyn til de vejarbejdere, der arbejder på og omkring vejen, siger projektchef Mette Vikjær i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratets entreprenør starter med at udvide de sydgående spor. I løbet af 2027 begynder arbejdet på de nordgående spor.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: