Skip to main content

Kolding Netavis

Elsk Kolding mangler frivillige

Elo Christoffersen

Elsk Kolding oplever stigende behov og efterlyser derfor flere frivillige.

Allerede uger før den årlige Elsk Kolding-uge i uge 36 mærker arrangørerne et stigende pres.

Flere og flere borgere henvender sig for at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen. Det fortæller projektleder Anita Hartmann Meldgaard fra Kolding Valgmenighed.

SF Kolding

-Vi ved af erfaring, at det især er her de sidste uger, at henvendelserne vælter ind. Vi forventer derfor en klar stigning i antallet af hjælpeopgaver, der gerne skal løses. Der er derfor plads til mange flere frivillige, fortæller hun i en pressemeddelelse.

Nærvær og praktisk hjælp fra borger til borger

Elsk Kolding bygger på et enkelt princip: hjælp fra borger til borger.

Selvom netværket er aktivt hele året, gør de en ekstra indsats i uge 36. Her rykker frivillige ud til medborgere, som i en svær eller travl periode mangler overskud til hverdagens praktiske opgaver.

Det kan være oprydning, rengøring, maling eller havearbejde.

Stig Rossen Julekoncert 2026

Som en fast tradition tilbyder projektets unge desuden gratis bilvask ved kirkens lokaler i løbet af ugen.

Selvom initiativet organiseres af Kolding Valgmenighed (KOVA), understreges det, at projektet er åbent for alle. Det handler udelukkende om lysten til at hjælpe og sprede glæde.

Fællesskab i vækst

Det lokale hjælpeprojekt har på kort tid vokset sig til en god tradition i Kolding.

Sidste år var over 200 frivillige – både voksne, unge og børn – i sving, og de nåede ud til 45 private hjem. Der blev udført opgaver både i Kolding by og i Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup samt på landet.

Både borgere der har brug for hjælp, og borgere der vil være frivillige, kan tilmelde sig på elskkolding.dk.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: