Skip to main content

Kolding Netavis

Disse halsbånd må du ikke længere bruge

Elo Christoffersen
Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Fra 1. juli vil det blive ulovligt for hundeejere i Danmark at bruge pighalsbånd på deres hunde.

Dyrenes Beskyttelse hilser de nye regler velkommen og påpeger, at stødhalsbånd allerede har været forbudt i mange år, selvom de stadig mistænkes for at blive brugt i det skjulte.

-Det er et vigtigt skridt for hundenes velfærd. Halsbånd med pigge er udviklet med det formål at forårsage smerte som straf – en praksis som ikke hører hjemme i moderne hundetræning, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

De nye regler, der træder i kraft den 1. juli, er en del af den politiske aftale ”Sammen om Dyrene”. De fastslår, at kun Politiets Efterretningstjeneste fremover må anvende halsbånd med stumpe pigge på op til otte millimeter. For alle andre hundeejere vil disse redskaber blive forbudt. Det samme gælder halsbånd med skarpe pigge og andre redskaber, der forårsager skade eller ubehag for hunden.

Selvom stødhalsbånd allerede er ulovlige, frygter Dyrenes Beskyttelse, at de stadig bliver brugt af danske hundeejere. Organisationen ser et stort behov for oplysning omkring dette emne og påpeger vigtigheden af at vælge positiv og belønningsbaseret træning, som styrker forholdet mellem hund og ejer samt skaber tryghed for dyret.

-En glad og tryg hund lærer bedre, hvilket skaber et sundt og tillidsfuldt forhold mellem dyr og menneske, slutter Jens Jokumsen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.