Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.
Under debatten om specialskolerne er jeg flere gange kommet til at tænke på Max Frischs bog ”Biedermann og brandstifterne”.
Bogen, der oprindeligt var et radiospil, handler – kort fortalt – om hr. og fru Biedermann, der bor i et dejligt hus. Dog i et område, der har været plaget af pyromanbrande. En aften ringer det på døren, og nogle mennesker beder om at komme i ly for regnen. Inden længe har den godtroende hr. Biedermann ladet dem bo på loftet. De slæber benzintromler og twist ind i huset. Alt tyder på dårlige hensigter, og at personerne på loftet er brandstiftere. Men hr. Biedermann frygter at tage konfrontationen – særligt at fremstå usympatisk og fordomsfuld. Så han gør ingenting. Hr. Biedermann hjælper endda med at måle lunten og bliver medskyldig i sin egen undergang.
Man skal have det som Biedermann, hvis man ikke kan se, at flere specialskoler i Kolding kommune og dermed fremtiden for børn med særlige behov, er i alvorlig fare.
Byrådets flertal siger, at de vil styrke specialskolerne, men stemmer imod at styrke specialskolerne. De siger, at diagnoser skal indgå, når man skal vurdere, om et barn skal i specialskole, men stemmer imod, at diagnoser skal indgå. De siger, at de vil bevare specialskolerne, men straffer almenskolerne økonomisk for at sende børn, der har brug for det, over i specialskolerne. De siger, at de vil det bedste for børnene, men stemmer imod, at man kun skal inkludere, når det er bedst for barnet.
Brandstifterne er flyttet ind.
