Politiet var opmærksomme på bilen.
Bil holdt uhensigsmæssigt: En hvid Opel Corsa holdt lørdag ved 09-tiden uhensigtsmæssigt på Hjarupvej ved krydset Midtkærvej mellem Vonsild og Hjarup.
Bilen holdt med bagenden ude på kørebanen. Det så ud til, at der var tale om et solouheld, hvor bilen var endt med forenden inde i buskadset/træerne.
Sydøstjyllands Politi oplyser lørdag formiddag til Kolding Netavis, at man er opmærksomme på bilen, men politiet har ikke yderligere kommentarer.
Hvornår det var sket – og dermed hvor længe den havde holdt på stedet – ved vi på netavisen derfor heller ikke.



