Kolding Netavis

Aaarggh! Så gør dog noget

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

På Tv’et var der endnu engang var et medie indslag om, at 25% af de unge skal tage en erhvervsuddannelse i 2020.

Vi bliver lige i tiden blæst ørene fulde af at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og jeg er da fuldstændig enig. MEN så vis da fra politisk side af at man virkelig mener det! Start da som minimum med at:

1) Fjerne de forbandede karakterkrav for at komme ind på Erhvervsuddannelserne.

2) Gør EUX uddannelsen attraktiv for mestrene, så folk der vil have en gymnasial uddannelse sammen med svendebrevet, kan finde en læreplads.

3) Få styr på den nye FGU, det sejler mand, os der sidder i de nye bestyrelser, er nødsaget til at læse teksten mens den bliver skrevet, fordi man ikke er blevet færdig i tide, VENNER? Det er august 2019 lige om lidt, og der er unge mennesker der ikke kender noget som helst til det tilbud de måske skal starte i om mindre end et år.

Viljen til at gøre det rigtige for håndværksfagene er der jo. Det seneste nye er at Regeringen og DF, har fjernet besparelserne på erhvervsskolernes budget til næste år, det er fantastisk, så mangler vi bare det sidste.

Så fik Kloakmesteren luft! Beklager opstødet, men når man sidder og taler med unge mennesker der fravælger en fremtid som håndværker, fordi de ikke “igen” vil bekræftes i at de ikke kan læse eller regne, så bliver jeg altså både harm og ærgerlig over, at alle de gode tanker, ikke følges op med handling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *