Et voldeligt overfald i trafikken på Erik Glippings Vej i Kolding er endt med en anmeldelse.
Voldeligt overfald i trafikken: Søndag ved 17.50-tiden blev en 25-årig mand fra Billund Kommune udsat for et voldeligt overfald i trafikken på Erik Glippings Vej i Kolding. Det skriver jv.dk.
En mørklødet mand i 40-45-års alderen og med gråsprængte skægstubbe tvang den 25-årige til at standse og få rullet vinduet ned. Herefter blev den unge bilist slået én gang i hovedet, efter at den ældre mand havde råbt “kør ordentligt”.
Politiet kender endnu ikke den præcise grund til overfaldet, men meldingen om vold er nu anmeldt. Den 25-årige kom ikke til alvorlig skade.
Vidner eller personer med oplysninger opfordres til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

