Skip to main content

Kolding Netavis

Tunnel under motorvej spærres i to måneder

Elo Christoffersen
Egtvedvej vil være spærret for gennemkørsel, mens motorvejsbroen udvides. Foto: Kolding Kommune.

Egtvedvej spærres under E45/E20 i Kolding i to måneder.

Tunnel under motorvej spærres i to måneder: Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj lukkes tunnelen under E45/E20 ved Egtvedvej i udkanten af Kolding. Spærringen skyldes arbejde med at udvide motorvejen som led i Vejdirektoratets projekt for flere spor på Sønderjyske Motorvej.

Trafikanter skal benytte omkørselsruten via Dons Landevej, Højvangen og Vejlevej, hvorfra der er adgang til Kolding og motorvejen ved Bramdrupdam eller Kolding Vest. Cyklister henvises til Troldhedestien.

Spærringen vil medføre længere rejsetid, og der vil være tydelig skiltning med omkørsler i området. I 2026 vil også Eltangvej, Troldhedestien og Petersmindevej blive berørt af vejarbejdet i forbindelse med motorvejsudvidelsen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: