Skip to main content

Kolding Netavis

Tryg skolestart trods anholdelser i sag om planlagt skoleskyderi

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Kommunaldirektøren forsikrer, at alle trygt kan starte i skole efter sommerferien.

Tryg skolestart trods anholdelser i sag om planlagt skoleskyderi: Kolding Kommune har modtaget henvendelse fra Sydøstjyllands Politi om anholdelser i forbindelse med planlægning af et skoleskyderi. Kommunaldirektør Merete Dissing forsikrer, at alle trygt kan starte i skole efter sommerferien.

SF Kolding

Tre mindreårige elever fra Alminde-Viuf Fællesskole er blevet anholdt, hvoraf en 15-årig er varetægtsfængslet. De to andre, som er under den kriminelle lavalder, blev løsladt efter afhøring, mens sociale myndigheder følger op på sagen.

»Det er en meget ulykkelig situation, som vi tager meget alvorligt. Børne- og uddannelsesforvaltningen har straks iværksat beredskab, og vi er i tæt dialog med politiet, der har understreget, at der ikke er fare for nogen,« siger kommunaldirektør Merete Dissing.

Den varetægtsfængslede er blevet fremstillet ved grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, og navneforbud er nedlagt i sagen. Politiet har oplyst, at det planlagte skoleskyderi skulle have haft privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding som mål, og at der har været dialog med de berørte og deres forældre.

Stig Rossen Julekoncert 2026

»Vi forstår den bekymring, der måtte opstå blandt forældre, elever og personale, og derfor arbejder vi tæt sammen med både Alminde-Viuf Fællesskole og Sct. Michaels Skole for at sikre tryghed omkring skolestart,« understreger Merete Dissing.

Kommunaldirektøren har ikke yderligere oplysninger og henviser til Sydøstjyllands Politi for mere information.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: