Læserbrev af Laurits Kruse, Bjert / medlem af ældrerådet i Kolding og genopstiller til ældrerådsvalget.
Jeg har i Ældrerådet gennem længere tid haft fokus på dels de vilkår og kriterier der er for udlejning af ældrelejligheder, dels den løbende stigning af udgifter som nu gennem 6 år pålægges Kolding kommune.
Der er stigende vanskeligheder i Kolding Kommune med at udleje bestemte ældreboliger. Der kan være mange grunde til at visse ældreboliger kan være svære at udleje. Det kan skyldes ældreboligernes beliggenhed, størrelse, stand eller huslejeniveau. Der er bl.a. mulighederne for at udleje ældreboligerne til en bredere målgruppe, anvende ældreboligerne til andre formål eller frikøbe og eventuel nedrive ældreboliger som den sidste og mest indgribende handlemulighed.
Når ældreboligerne står tomme er det Kolding Kommune, der betaler huslejen til boligselskabet. Der er bl.a. mulighederne for at udleje ældreboligerne til en bredere målgruppe, anvende ældreboligerne til andre formål eller frikøbe og eventuel nedrive ældreboliger som den sidste og mest indgribende handlemulighed.
Fakta er, at det er en økonomisk udgift som der må tages hånd om.
Hvis man ser på de udgifter der er i forbindelse med tomgangslejligheder, vil man kunne iagttage at siden 2018 er sket en stigning fra 2.419 mill. og frem til 2024 på 7.631 mill. kr. Disse ekstra udgifter skal jo findes i budgettet, og det har den effekt at de mangler et andet sted.
Derfor kæmper jeg og vil fortsat kæmpe for de ansvarlige politikere i seniorudvalget og byrådet så hurtigt som muligt, finder en løsning til at få nedbragt og begrænset ovennævnte udgifter, således de kan bruges til gavn for de ældre i Kolding Kommune.
