**Artiklen er blevet opdateret** En 14-årig dreng og en 50-årig mand meldes i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke nord for Kolding.
To personer i kritisk tilstand efter trafikulykke: Fredag eftermiddag ved 17-tiden var tre biler involveret i en ulykke i krydset på Ammitsbølvej/Donsvej nær Kolding. En 50-årig mand kørte med en 14-årig dreng på passagersædet, da bilen af ukendte årsager kom over i modsatte kørebane og kolliderede frontalt med en anden bil, skriver TV Syd.
Først ramte de en modkørende bil let, inden den tredje bil blev ramt hårdt.
Begge personer, som er fra Odense, blev hårdt såret. Både den 50-årige og 14-årige dreng blev indlagt med alvorlige skader, og både drengen og manden er i kritisk tilstand.
Ingen andre personer kom alvorligt til skade ved ulykken, oplyser Sydøstjyllands Politi.

