Skip to main content

Kolding Netavis

Tandlæger flytter til Banegårdspladsen

Elo Christoffersen
ORIS Tandlægerne 6000 flytter til Banegårdspladsen 9 den 28. august og samler klinikkerne med 17 behandlerrum i Kolding Bibliotek. Pressefoto.

ORIS Tandlægerne 6000 flytter til Banegårdspladsen og danner en fælles klinik.

Tandlæge Jesper Alexandersen og teamet i Østergade pakker sammen. Den 28. august flytter ORIS Tandlægerne 6000 til Banegårdspladsen 9, hvor de slår sig sammen med søsterklinikken ORIS Tandlægerne Kolding. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Markant mere plads

Flytningen betyder markant mere plads. På Banegårdspladsen er klinikken udvidet med 93 kvadratmeter og går fra 11 til 17 behandlerrum. Klinikken er blevet en integreret del af Kolding Bibliotek, hvor venteområde, kontor og personalerum nu er placeret.

SF Kolding

Patienterne får dermed mulighed for at kombinere tandlægebesøget med ro og inspiration fra bibliotekets miljø, samt bedre parkeringsforhold.

-Vi glæder os utrolig meget til at rykke til Banegårdspladsen, hvor vi blandt andet får mere plads, adgang til nyt udstyr og gode parkeringsforhold for vores patienter. Vi glæder os til at dele hverdag med et hold kolleger, vi i forvejen kender rigtig godt og som deler ambitionen om et højt fagligt niveau kombineret med ordentlighed og tryghed, fortæller tandlæge Jesper Alexandersen i pressemeddelelsen.

Hele teamet fra Østergade flytter med til den nye adresse. Patienterne vil blive indkaldt som normalt og skal ikke foretage sig noget i forbindelse med flytningen – udover at køre til den nye adresse fra den 28. august.

Inviterer til reception

For at fejre den nye fælles klinik inviterer ORIS Tandlægerne til reception på Banegårdspladsen 9 fredag den 2. oktober kl. 15.30-17.30.

Her er der mulighed for at se de nye faciliteter og hilse på hele teamet. Tilmelding er ikke nødvendig.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.