Der er efterspรธrgsel pรฅ energirenoverede boliger. Men klima og hulmursisoleringer er ikke lige relevant for boligejerne i alle egne af landet, viser undersรธgelse.
Danskerne stรฅr i kรธ for at kรธbe energirenoverede boliger. Problemet er, at der ikke er nok af dem pรฅ markedet. Det viser analyser fra blandt andet Finans Danmark og Dansk Byggeri.
Samtidig viser en undersรธgelse fra RealMรฆglerne, at interessen for energirenoveringer og klima ikke har samme gennemslagskraft i hele landet.
70 procent svarer “nej”.
Da RealMรฆglerne for nylig lancerede Min Klimaberegner, der hjรฆlper boligejere og kommende boligejere med at gennemskue gevinsten ved energiforbedringer af boligen, blev netop den problemstilling undersรธgt i en spรธrgeundersรธgelse om Energimรฆrkning.
Kvinder er mere klimabevidste end mรฆnd
Undersรธgelsen viser, at kvinder pรฅ en lang rรฆkke punkter er mere klimabevidste end mรฆnd, mens seniorer (+65) er mest klimabevidste, og aldersgruppen 35 til 49 รฅr er mest klima-skeptisk.
Dykker man lรฆngere ned i tallene, viser det sig ogsรฅ, at der er stor geografisk forskel pรฅ motivationen for energiforbedringer af boligen.
Spรธrger manย eksempelvis boligejerne, om de har fulgt nogle af anbefalingerne i Energimรฆrkningsrapporten, som de modtog, da de kรธbte boligen, svarer 70 procent af boligejerne fra Syddanmark “nej”. Til sammenligning svarer kun 36 procent af kรธbenhavnerne og nordjyderne “nej”.
Ikke blevet mere klimabevidste
Billedet er det samme, nรฅr spรธrgsmรฅlet lyder: โJeg er generelt blevet mere klimabevidst i lรธbet af de seneste 5 รฅrโ.
Det er kun 61 procent fra Region Syddanmark helt eller delvist enig i, mens 72,6 procent af sjรฆllรฆnderne er helt eller delvist enig. Modsat er hele 11 procent af boligejerne i Syddanmark helt uenige i, at de er blevet mere klimabevidste inden for de seneste 5 รฅr. Det er mere end dobbelt sรฅ mange som i hovedstaden.
Stiger i vรฆrdi
Samme tendens viser sig, nรฅr spรธrgsmรฅlet lyder: โNรฅr jeg skal vรฆlge en bolig, er det vigtigt for mig, at boligen er klimavenligโ. Her er Syddanmark ligeledes mindst enig.
Som boligejer er der ellers god fornuft i at tรฆnke i energiforbedringer. Tal fra Dansk byggeri viser nemlig, at en gennemsnitsbolig stiger cirka 50.000 kroner i vรฆrdi for hvert trin den nรฆrmer sig et A i energimรฆrkningen.
– Netop det argument er vigtigt, nรฅr vi som ejendomsmรฆglere taler med sรฆlger og kรธber om potentialet i boligen โ herunder ogsรฅ i et klima-perspektiv, fortรฆller Preben Merrild Angelo, administrerende direktรธr i RealMรฆglerne og BoligOne, i en pressemeddelelse.
Samtidig er forrentningen i energiforbedringer langt bedre end, hvis man havde pengene stรฅende i banken. Hvis man eksempelvis som boligejer energiforbedrer for 100.000 kroner og opnรฅr en รฅrlig energibesparelse pรฅ 5.000 kroner, svarer det til en forrentning af pengene pรฅ 5 procent efter skat.
Skarp kontrast
Det samme nรฅr Finans Danmark i en ny analyse frem til: Et typisk hus pรฅ 140 kvadratmeter kan sรฆlges for godt 160.000 kroner mere, hvis det er blevet forbedret fra energimรฆrke E til D. Rykker man sit hus fra energimรฆrke D, som er det mest almindelige, til C, kan der vรฆre godt 130.000 kr. mere at hente ved salg, konkluderer man.
Analysen er foretaget pรฅ baggrund af over 40.000 hussalg og tager hรธjde for blandt andet huskarakteristika og geografisk placering.
Den store vรฆrdi, der er at hente i energiforbedringer โ bรฅde i forhold til besparelser pรฅ varmeregningen, stigende kvadratmeter-priser og nedbringelse af CO2 โ stรฅr i skarp kontrast til den aktuelle situation pรฅ boligmarkedet.
Kun omkring seks procent husejere mener, at deres hus er i energimรฆssig dรฅrlig stand. Men ifรธlge tal fra Energistyrelsen er det op mod hvert tredje hus, der har energimรฆrke E, F eller G.
