Kolding Netavis

Svar til Niels Henning Bladt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Villy Søvndal (SF), gruppeformand og byrådsmedlem, Gl. Bjert 39c, 6091 Bjert.

I dit indlæg bebrejder du mig den hårde tone, der var under byrådsdebatten den 23. marts, hvor der var en debat om budgetramme for næste års budget. Du gør det samme i det sammenklip du har lavet af mine indlæg og lagt på Facebook.

Det er ærgerligt, at du ikke også bragte Søren Rasmussens indlæg fra byrådsmødet på Facebook. Det havde i så fald givet både dig selv og læserne en forståelse for at debatten blev så skarp.

Vi stemte for budgetrammerne – sammen med hele byrådet med undtagelse af DF og altså incl. dit parti Venstre. Vi blev beskyldt for: at være uden hoved eller hjerte, have et frygteligt menneskesyn, at det var en hævnakt og at slagtekniven var slebet. Hvorfor valgte du ikke at redegøre for det? Og hvordan føles det for dig som venstremand at blive udsat for den retorik af en af dine allierede i valgkampen?

Jeg har personlig en grænse for, hvad jeg vil finde mig i at blive beskyldt for i en politisk debat, og den grænse blev ikke alene nået, men overskredet den aften i byrådssalen.

Når beskyldningerne så ovenikøbet bliver fremført af en af de centrale aktører i de kæmpemæssige besparelser, der blev gennemført i 2019, så er hykleriet da vist til at få øje på, med mindre man er sånær allieret, at nærheden gør blind.

Jeg ved i øvrigt godt, hvordan man debatterer i en byrådssal. Det har jeg praktiseret i mere end 12 år, da jeg sidst sad i byrådet. Hvis du er i tvivl kunne du f.eks. spørge nogle af dem, jeg sad i byrådet med dengang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *