Det ruskede noget i det.
Kolding og omegn blev søndag rusket godt igennem af stormen, der fejede henover Danmark.
Trekantbrand måtte søndag aften ved 19.10-tiden forbi Sct. Jørgens Gade, hvor tagsten var revet af en kvistlejlighed på 2. sal. Det gav et stort hul i taget.
Ved 19.45-tiden måtte Trekantbrand ud med motorsaven. Et træ var nemlig væltet ud på vejen på Fynsvej i udkanten af Kolding.
Trekantbrand oplyser på Facebook ved 21-tiden, at de siden klokken 12 har håndteret 482 væltede træer, 13 opkald fra 112, tre automatiske brandalarmer og 151 henvendelser om stormskader. Det gælder for hele Trekantbrands område.
Se billederne øverst i artiklen…