Skip to main content

Kolding Netavis

Stigning i indbrud i varebiler

Elo Christoffersen

Sydøstjyllands Politi har i den seneste måneds tid modtaget flere anmeldelser vedrørende indbrud i varebiler, hvor værktøj er blevet stjålet.

Siden den 1. juni har politiet modtaget 37 anmeldelser om tyveri fra last- og varebiler. En analyse af anmeldelserne viser, at det primært er varebiler med værktøj, der er blevet mål for gerningsmændene. Tyvekosterne inkluderer blandt andet vinkelslibere, boremaskiner og fliseskærere.

Indbruddene er spredt ud over hele politikredsen, men flest anmeldelser kommer fra Vejle og Horsens-området. Der er også registreret indbrud i varebiler i byer som Kolding, Fredericia og Skanderborg.

SF Kolding

Sydøstjyllands Politi tager anmeldelserne alvorligt og arbejder målrettet på at efterforske sagerne for at stoppe de skyldige bagmænd.

Politiet opfordrer ejere af varebiler med værdifuldt værktøj til at overveje at fjerne det fra bilen før ferie eller fyraften. Det anbefales også at parkere varebilen på steder, hvor det er svært for tyvene at komme til bilens døre.

Politiet hører desuden også om mistænkelige observationer ved parkerede varebiler.

Stig Rossen Julekoncert 2026

Politiet kan kontaktes på 114.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: