Kolding Netavis

Stem ja til en forstærket europæisk sikkerhedspolitik

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Bo Vesterlund, medlem af SF´s internationale netværk, Rosenholm 18, 6000 Kolding.

Efter afslutningen på Balkankrigene 1992-95 gjorde Danmark en indsats i FN´s fredsbevarende styrker. Men da EU overtog opgaven, kunne Danmark ikke længere deltage på grund af forsvarsforbeholdet. Vi kunne heller ikke deltage i bekæmpelse af pirateri ved Afrikas horn på grund af forbeholdet.

Putin-Ruslands aggression mod Georgien i 2008, Krim i 2014 og Ukraine 2022 skal mødes af global fordømmelse og forsvar for demokrati og suverænitet, og Europa skal med en fælles indsats bidrage til dette. Putin-Rusland er en trussel mod Europa og mod verden.

I de baltiske lande og Moldova frygter mange at de russiske mindretal i disse lande vil blive brugt af Putin som påskud for en militær indgriben hvor han vil camouflere sin indgriben ved at kalde den “beskyttelse”.

Forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt. Efter et ja vil vi kunne deltage i de europæiske sikkerheds/forsvarsopgaver, som vi vælger at deltage i, ligesom vi deltager i FN´s fredsmissioner.

Efter et ja får Danmark stemmeret i EU´s ministerråd så vi kan stille forsvars/sikkerhedspolitiske forslag, og vi får vetoret.

Vi har en fælles modstand i Europa mod autokratiske regimers forsøg på at styre os ud fra en fælles respekt for demokrati og suverænitet.

Derfor skal vi stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *