Skip to main content

Kolding Netavis

Snød sig til smykker og betalingskort

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 34-årig mand fra Vejle blev torsdag idømt syv måneders fængsel ved Retten i Kolding for at stå bag flere kontaktbedragerier.

Den dømte blev fundet skyldig i,Snød sig til smykker, at have begået eller forsøgt at begå syv forskellige kontaktbedragerier fra den 12. juni 2025 til den 25. juni 2025 i Kolding, Sønderborg, Vejle, Fredericia og Børkop. I alle tilfælde udgav han sig for at være en bankansat og fik ofrene til at udlevere deres betalingskort, pinkode og i visse tilfælde også deres smykker for at forhindre misbrug af deres bankkonti.

Efter at have modtaget kort og pinkoder dukkede manden op på ofrenes adresser for at hæve penge i forskellige hæveautomater. I et par tilfælde undlod ofrene at udlevere deres betalingskort og pinkoder, da de blev mistænksomme over for bedrageriet.

SF Kolding

-Vi modtager desværre mange anmeldelser om denne type svindel, og som borger er det meget krænkende at blive bedraget på denne måde. Vi gør naturligvis, hvad der er muligt for at opklare de mange anmeldelser. I dette tilfælde var det godt politiarbejde på tværs af flere afdelinger, der førte til, at vi kunne anholde og sigte manden, fortæller vicepolitiinspektør Torben Simonsen i en pressemeddelelse.

Den dømte blev fængslet efter dommen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: