Skip to main content

Kolding Netavis

Sagen omkring ødelagt hus ruller videre

Svend Erik Brodersen
På billedet det lille ødelagte hus tæt på naboen det nye etagebyggeri, som Vejen Boligforening nu administrerer. Foto: sebro-press.

Nu vil advokaten for ejeren have gjort Kolding Kommune medansvarlig.

Sagen omkring ødelagt hus ruller videre: Sagen omkring et lille ødelagte hus på Nørregade 11 i Vamdrup kører videre i højeste gear. Ejerens advokat, Trine Øster, vil nu have Kolding Kommune inddraget som medansvarlig for ødelæggelserne. Det skriver Netavisen Lokal.

Det sker i forbindelse med en løbende sag om erstatning, som ejeren af huset, 71-årige Anne Margrethe Dideriksen, har anlagt ved Retten i Kolding mod Vamdrup Boligselskab – nu Vejen Boligselskab – som hovedansvarlig for ødelæggelsen af hendes hus, som hun mener er sket i forbindelse med opførelsen af stort boligbyggeri på nabogrunden.

Anne Margrethe Dideriksens advokat har begæret Kolding Kommune inddraget, fordi der undervejs i sagen, er afsløret, at kommunen i byggeperioden tilsyneladende har svigtet sine tilsynspligter. Dertil kommer, at en krævet nabopartshøring også har været så mangelfuld, at instansen Byggeklageankenævnet har erklæret boligbyggeriet på nabogrunden for ulovligt.

Som tidligere omtalt har Anne Grethe Dideriksen tilsyneladende fået sit lille hus på Nørregade 11 totalskadet, i forbindelse med nedbrydningen af en tidligere ungdomsgård og opførelsen af et større boligetagebyggeri, som er skudt op helt i skel og bare 88 centimeter fra hendes hus.

Og nu forsøger implicerede parter i byggesagen åbenbart at vaske hænder. Hidtil har kommunen, ifølge aktindsigt i sagen, krøbet uden om ansvar, og har i øvrigt været meget tavs omkring sagen.

Endvidere er der i sagen tilgået oplysninger om, at Vejen Boligselskab skulle have anlagt en voldgiftssag mod boligbyggeriets hoventreprenør, og mod byggeriets ansvarlige projektleder, med anklager mod begge for flere alvorlige svigt under byggeriet.

I sagen er der ligeledes dokumenteret indgået en falsk underskrevet sluterklæring. Et forhold som er politianmeldt.

Tilbage i balladen sidder så den helt uforskyldte, 71-årige Anne Margrethe Dideriksen, og venter på at få tilkendt en retfærdig erstatning for ødelæggelserne på hendes hus.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: