Skip to main content

Kolding Netavis

Rollatorbanden tester Dråbebroen

Elo Christoffersen
Hanna Andresen fra Rollatorbanden vil teste Dråbebroen i Christiansfeld. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Rollatorbrugere vil teste Dråbebroen i Christiansfeld: Er den farlig for bevægelses­handicappede?

Rollatorbanden tester Dråbebroen: Hanna Andresen og en gruppe rollatorbrugere fra Rollatorbanden i Sjølund har taget initiativ til at teste, om Dråbebroen i Christiansfeld er sikker og tilgængelig for mennesker med bevægelses­handicap. Broen har fået kritik for at være for stejl og vanskelig at benytte for ældre og handicappede, skriver TV Syd.

-Jeg synes, det er en fin bro, og derfor vil jeg prøve at mærke på egen krop, hvor slem udfordringen egentlig er, fortæller Hanna Andresen til tv-stationen.

Hun går sammen med tre andre kvinder i en moden alder hver uge ture på Skamlingsbanken med rollator.

Formålet med testen er at finde ud af, om det rent faktisk er muligt at krydse broen. Og samtidig bibringe konstruktive input til eventuelle forbedringer.

-Man kan jo ikke undgå at høre al den snak om broen. Måske kan vi komme over. Eller også kan vi komme med forslag til, hvordan broen kan gøres mere tilgængelig, slutter Hanna Andresen.

Det er den 8. september, at Dråbebroen bliver testet.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.