Kolding Netavis

Politiet advarer mod falske penge

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Der er falske euro-sedler i omløb, advarer politiet. Foto: Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet har foreløbig modtaget fem anmeldelser, hvor kunder har betalt med de falske sedler i butikker.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer borgerne mod falske eurosedler, der er i omløb i flere byer i politikredsen.

Politiet har foreløbig modtaget anmeldelse om fem hændelser i henholdsvis Sønderborg, Vojens og Haderslev den 21. og 22. april, hvor kunder har betalt med de falske sedler i butikker.

Hændelserne bliver nu efterforsket, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Fem kendetegn

De falske eurosedler har følgende kendetegn:

Samme ID-nummer: MB 66688880

Påtrykt ”This is not legal. It is used for motion props only”

Under EU-flaget er der påtryk “Movie Money”

De falske sedler har svagere farver end ægte eurosedler

Der er ikke noget genskin fra de særlige motiver på pengesedlen

Er man kommet i besiddelse af de falske eurosedler, kan man anmelde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi ved at ringe til Servicecentret på telefon 1-1-4.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *