Skip to main content

Kolding Netavis

Ny opsætning af La Traviata

Elo Christoffersen
Foto: Anders Bach.

Kolding Teaterforening præsenterer Verdis opera “La Traviata” med Den Jyske Opera.

Ny opsætning af La Traviata: Søndag den 26. oktober får Kolding besøg af Den Jyske Opera, der opfører en ny opsætning af Giuseppe Verdis elskede opera La Traviata på Comwell Kolding Teater.

La Traviata havde sin verdenspræmiere i 1853 og er baseret på Alexandre Dumas’ roman Kameliadamen. Både romanen og Verdis opera har siden inspireret mange fortolkninger i balletter, teaterstykker og romaner.

Foto: Anders Bach.

Operaens handling følger den berømte kurtisane Violetta, der lever et ubekymret liv i overklassen, men samtidig lider af en alvorlig sygdom. Hun møder digteren Alfredo, der vækker ægte kærlighed i hende, og sammen flygter de til et landsted for at leve uden for samfundets normer. Konflikten opstår, da Alfredos far overtaler Violetta til at afslutte forholdet for at beskytte familiens omdømme, hvilket leder til sorg og længsel, mens Violettas sygdom forværres.

Forestillingen starter klokken 19.30 og varer cirka 2 timer og 30 minutter og synges på dansk med danske overtekster, så både opera-elskere og nye publikum kan følge med i den dramatiske fortælling. Billetter kan købes via billetten.dk.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.